Vester Krogsgaard. Økologisk kød

Gå til indhold

Hoved menu

Historie

Källemosse

Lidt historie  -  som måske bliver til lidt mere

Da familierne Møller og Pilgaard efter flere års betænkningstid endelig besluttede sig for at købe et torp i Sverige, skulle der forløbe et par år, inden handelen blev en realitet, idet kravene til ”ødegården” var utallige: Torpet skulle være over 45 m2, måtte ikke koste over 650000 skr., det skulle findes inden for to timers kørsel fra Göteborg, der skulle være en sø inden for kort afstand fra torpet, søen måtte ikke være for stor, ej heller for lille, der skulle ikke kunne øjnes andre huse ved søen, der skulle være et vedspis i køkkenet, der skulle være langt til nabo, det skulle ligge langt ude i en skov, huset skulle helst være svenskrødt og lavet af træ, der måtte ikke kunne høres trafikstøj, og så skulle det gerne ligge for enden af en blind skovvej. Efter flere besigtigelsesture til broderlandet, hyggelige, men resultatløse, lykkedes det nærmeste ved en tilfældighed at finde lige bestemt det sted, som vi alle havde et billede af i vore hoveder. Källemosse hed det, og her havde vi det hele, blot kunne vi ikke finde sø den sø, som man påstod var i nærheden. Flere forsøg blev gjort uden held, så vi opgav og kørte nordpå, hvor der var 3-4 emner vi skulle se på.

Det viste sig imidlertid, at torper ikke rigtig var interessante, og da vi havde et par timer til rådighed, inden vi skullemed færgen hjem, ringede vi til ejeren af Källemosse vedr. søen. Han havde fri, så han ville køre ud til torpet og møde os der. Sømmet i bund og så sydpå. Vi traf ejeren, fandt søen, og her handlede vi så torsdag d. 17. juli ved 15-tiden. Købeskilling: 575000 + 50000 (inventar), i alt 625,000 svk, i parentes bemærkes ret kort inden kursen faldt ret dramatisk. Vi var glade for handelen, og Hanses kone Lena var også svært tilpas, da vi kom hjem fra søen og kunne meddele, at vi havde handlet. Peter og Karen, som denne gang var med, syntes også huset lige var stedet, så vi var helt euforiske, da vi 20 minutter efter håndslag var på vej til Göteborg, - vi var faktisk så staldkåde, at vi, uden at bemærke det, kørte forkert i Hyssna og fik en stor omvej til Göteborg men vi nåede da færgen.


Sælger var Lena og Hans Edlund, Göteborg, som havde ejet huset i 10 år. Hvem de havde købt torpet, har vi ikke fået oplyst, men huset har tidligere været ejet af et jagtkonsortium. Naboen, Ronny Carlson har oplyst, at det oprindelig var en selvstændig gård på ca. 5 ha, (år 1930), som blev drevet sammen med Ronnies ejendom. På Ronnys gård boede i tidernes morgen to brødre. Den ene var halt, og for at flytte, fik han sin egen torp, Källemosse, som han drev sammen med sin hustru, med hvem han fik en datter, som er vokset op her. I 1967 købte Ronni ejendommen, lagde de næsten 5 ha. under sin ejendom og solgte beboelsen + 1369 km2 grund til Sixten Johansson i Hyssna. I forbindelse med handelen blev der tinglyst vejret fra Älmhult til Källemosse, ligesom der sikredes ret til at benytte brønden lidt syd for

Kristian Pilgaard. 24404581. kristianpil@hotmail.com. CVR.33326041. CHR.63388

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu