Vester Krogsgaard. Økologisk kød

Gå til indhold

Hoved menu

Heldige svin

Vester Krogsgård

Grise 2017.
Det har været logistisk meget bøvlet omkring slagtningerne. Derfor holder vi i 2017 en pause fra grisehold, mens vi overvejer vore muligheder.

Grise 2016
I år prøver vi noget nyt. Vi skal have smågrise på gården. Vi har købt en drægtig so. Vi håber, at der kommer smågrise på gården i marts - og vi er meget spændte
Vi kalder dem for "Heldige Svin" :-)


Grise 2015
Vi havde i år 2 holde grise. I alt 13 grise.
Grisene er en fornøjelse at arbejde med, og det er rart at mærke, at man bliver dygtigere og dygtigere til at aflæse grisene.
Vi synes også selv, at vi leverer noget rigtig godt kød - og det er absolut heller ikke svært at finde aftagere. Faktisk har vi konstant venteliste :-)


Sidste grisenyheder - oktober 2014
Grisene er nu slagtet og kødet solgt.
Vi har fået fryseren fyldt med super lkkert kød, som vi glæder os til at nyde vinteren igennem.
Næste år vil vi forsøge os med to hold grise, så vi kan slagte i løbet af sommeren og igen sidst på efteråret.

Foråret 2014
Så har vi fået grise på Vester Krogsgaard.
Vi er rigtig glade for svinekød - og i grillsæsonen kan jeg næsten ikke få noget bedre end grillede nakkekoteletter.
Med svinekødet er det dog langt hen af vejen som med kyllingekødet. Næsten alt svinekød bliver produceret på "stalde", som fungerer som kødfabrikker.
Søer fikseres i store dele af deres liv. Det gøres for at de ikke skal lægge sig på smågrisene. Det er i midlertid en kraftig undertrykkelse af grisenes instinkter. De kan ikke byggerede - ja, de kan faktisk ikke engang vende sig om. De kan rejse sg og lægge sig ned.
Grisene har ingen muligheder for at leve deres instinkter ud i livet. De kan ikke grave med trynen, de kan ikke rode i strå, de kan ikke spise grønt og de går MEGET tæt sammen. Alt dette stresser grisene i en grad, så de begynder at bide hinanden i halen, de såkaldte halebid. For at afhjælpe dette klipper den konvententionelle landmand halen af grisene.
Man tilpasser grisene til den staldene.
Vi mener det skal gøres omvendt. Man skal tilpasse omgivelserne til grisene.
Derfor har vi endelig fundet et sted, hvor vi kan købe økologiske grise.
Lørdag d.24.5. fik vi derfor 4 dejlige grise på 11-12 uger fra Hestbjerg Økologi ved Holstebro. Et fantastisk sted, hvor grise lever et liv i meget større frihed, med mindre stress og med mulighed for at udleve deres instinkter.
Grisene får hos os en dejlig isoleret hytte med frisk halm, en stor indhegning at boltre sig i og længere tid til at vokse i.
Alt i alt mener vi nu at kunne producere
grisekød vi kan være bekendt

Her kan I se en kort video fra den gård, hvor vi har købt vores grise. Et fantastisk sted!


Det skal understreges, at dette ikke er en kritik af de enkelte landmænd. Jeg kender mange landmænd, som gør et rigtig godt stykke arbejde inden for de rammer de arbejder og konkurrerer under.
Tilgengæld er det en kritik af de rammer, som de arbejder og konkurrerer under - og hele den tankegang, som de er bygget op om. Der er uhyggelig stor fokus på kvantitet og meget lidt fokus på kvalitet!
Vi skal fælles vælge at gå en anden vej!

Kristian Pilgaard. 24404581. kristianpil@hotmail.com. CVR.33326041. CHR.63388

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu